Ægte carbon og dets satellitter – den afgørende forskel

Den første association til ordet carbon er noget, der har med kemi at gøre. Hvis man anstrenger hukommelsen lidt mere, kan man komme i tanke om kulstofholdige stoffer. Og i store træk vil det være et korrekt svar, men naturligvis langt fra dækkende. For sammensætningen og teknologien bag fremstillingen af dette materiale er ret kompleks og usædvanlig. Og i sidste ende er vores opgave ikke at trænge ind i materiens indre, men at gå i en anden retning – at afklare materialets forbrugeregenskaber.

Carbon samt diverse blandinger og forbindelser baseret på det har fundet bred anvendelse i produktionen af biltilbehør. Det kan ses i forskellige former og udgaver inden for tuningprodukter til bilen – fra funktionel beskyttelse af motorens bund/skjold til, i højere grad, dekorative lister og paneler på karrosseriet.

Dets største fordel er den høje styrke kombineret med lav vægt. For dem, der er interesserede i fysik og materialelære, kan vi præcisere, at elasticitetsmodulet for visse kompositmaterialer når 50 - 60 GPa, og brudstyrken – 5 gPa. Specialister vil bekræfte, at det er fremragende værdier for en sammensætning, der skal kunne udføre en beskyttende funktion. Og hvis man samtidig tager i betragtning, at den specifikke vægt af sådanne forbindelser er en størrelsesorden lavere end for andre metaller, kan man konstatere, at carbon på dette punkt ikke har nogen lige. En anden fordel er den visuelt attraktive og behagelige at røre ved carbonstruktur, som mange af vores bilentusiaster sætter pris på. Dermed er de positive sider ved anvendelsen stort set nævnt.

På den anden side må man også erkende en række faktorer, der taler imod brugen af carbon. Det er svært at rette op og udbedre forskellige defekter, og desuden falmer det i solen. Og selv om man nogenlunde kan håndtere det sidste ved at male delen, vil produktet i det første tilfælde – ved betydelige lokale skader eller dybe deformationer – højst sandsynligt skulle udskiftes. Og det ville alt sammen være til at leve med, hvis ikke prisen var ganske mærkbar for et gennemsnitligt budget.

Som alternativ til det naturlige materiale bruges carbonfolie på markedet for biltilbehør. Anvendelsen af polyvinylchlorid og andre tilsvarende belægninger gør, at sådanne folier snarere kan betegnes som kvasi-carbon. Netop fordi de kun udvendigt efterligner carbonens struktur, men på ingen måde kan måle sig med den i egenskaber, har vi i artiklens titel kaldt dem satellitter. Overordnet set kan man kun hilse det velkommen, at der i butikkerne findes et billigt materiale, som er let at montere og har en flot tekstur. Hvad du foretrækker – valget er helt dit.

Alligevel tillader vi os at påstå, at ingen ”satellitter” kan erstatte ægte carbon. Og selv hvis de visuelt næsten ikke kan skelnes, vil selve bevidstheden om, at din bil er udstyret med et ægte og så nobelt materiale, gøre dig meget gladere og give dig mere selvtillid og stolthed over din «jernven».