Hvem er den bedste bilist – mand eller kvinde?

Den provokerende sandhed: Spørgsmålet «hvem er bedst» bliver næsten altid udskiftet med spørgsmålet «hvem råber højest om det». Måler man ikke med følelser, men med data, bliver billedet mindre bekvemt for selvsikkerheden — og mere nyttigt for sikkerheden.

1. I Ukraine blev der i 2025 registreret 25 934 trafikulykker med tilskadekomne, hvor 3 249 mennesker omkom og 31 898 blev såret, og blandt årsagerne til alvorlige ulykker ligger hastighed i toppen. Men der findes ingen kønsopdeling af de skyldige i denne offentlige samlede statistik.
2. I EU udgør mænd cirka tre fjerdedele af de omkomne i trafikulykker i perioden 2013–2023; i 2023 — 15 678 omkomne mænd mod 4 656 kvinder. Det er et faktum om konsekvenser og eksponering, ikke en «medalje for dygtighed».
3. Europæiske spørgeskemabaserede indikatorer (ESRA) viser stabilt: Mænd erkender oftere end kvinder selv risikopraksisser bag rattet (alkohol, telefon, træthed).
4. Videnskaben forklarer forskellen ikke med et «rat-gen», men med en blanding: flere kørte kilometer og flere «højrisiko»-ture hos mænd, andre sociale forventninger, forskellige mønstre i risikoperception. Samtidig har kvinder en nuance: Ved lavere ulykkesrisiko kan de have højere sandsynlighed for visse skader ved en ulykke.

Ukraine: hvad man kan se i den åbne statistik

Lad os starte med et koldt bad af tal. Ifølge Patruljepolitiet i Ukraine blev der i 2025 registreret 25 934 trafikulykker med tilskadekomne (3 249 omkomne; 31 898 sårede). Blandt de centrale årsager til alvorlige ulykker nævnes direkte overskridelse af sikker/tilladt hastighed (40,8% af alvorlige ulykker) samt typiske «banale» overtrædelser — afstand, manøvrer, fodgængerfelter og vejkryds.

«I 2025… registrerede man 25 934 trafikulykker med tilskadekomne, hvor 3 249 personer omkom og 31 898 personer blev såret.»

Også overtrædelsernes omfang er stort: I 2025 blev der udstedt 4 695 171 afgørelser via systemet til automatisk fotokontrol og 733 352 afgørelser — i ikke-automatisk tilstand. Det er meget, og det viser godt «temperaturen» i kørekulturen. Men — igen — uden opdeling efter køn.

Særligt sigende er historien om alkohol: I 2025 blev der registreret 643 ulykker med tilskadekomne på grund af føreres beruselse (73 omkomne, 857 sårede), og der blev desuden udarbejdet 138 047 administrative rapporter for «spirituskørsel» (stk. 1–4 i art. 130 i den ukrainske forvaltningslov). Det er officiel statistik, men den svarer ikke på spørgsmålet «mænd eller kvinder» — fordi køn ikke fremgår i den offentlige samlede form.

Til kontekst: Ukraines indenrigsministerium publicerer årlige gennemgange af ulykker (fx for 2024), hvor typiske årsager til alvorlige ulykker og enkelte indikatorer for beruselse indgår. Men også dér er fokus — på årsager/typer af ulykker, ikke på førerens kønsprofil.

Konklusionen for Ukraine er ærlig og lidt irriterende: Officielle åbne oversigter giver meget om «hvor mange» og «hvorfor», men ikke om «hvem efter køn». Derfor er enhver kategorisk påstand som «i Ukraine laver kvinder/mænd X gange flere ulykker» uden en gennemsigtig officiel kilde — enten manipulation eller selektiv analyse baseret på fragmenter.

EU: hvad man kan se i den åbne statistik

I EU er kønsbilledet bedre målbart, i det mindste på niveauet af omkomne. Materialer fra Eurostat (CARE/Eurostat) viser, at mænd i perioden 2013–2023 udgør cirka tre fjerdedele af de omkomne i trafikulykker.

«Men accounted for around three quarters of road accident fatalities between 2013 and 2023.»

Konkrete tal for 2023: 15 678 omkomne mænd og 4 656 omkomne kvinder i EU-landene (materialerne noterer også en lille andel «unknown» i nogle år).

For at tilføje «normalisering» (i det mindste per befolkning) tager vi demografiske estimater: Den 1. januar 2024 var der i EU cirka 220 mio. mænd og 229 mio. kvinder. Ud fra dette får vi en grov proxy for dødelighed på vejene i 2023: cirka ~71 omkomne mænd mod ~20 omkomne kvinder pr. 1 mio. indbyggere af det respektive køn (et estimat, fordi nævneren — er pr. starten af 2024).

Det er vigtigt ikke at forvride meningen: Det er statistik om ofre (og delvist om eksponering — hvem kører mere, i hvad, hvornår), ikke om «belønning for færdighed». Officielle materialer om trafiksikkerhed understreger direkte, at korrekte risikosammenligninger kræver data om kørte kilometer, som ofte ikke er tilgængelige.

Overtrædelser og risikoadfærd: tal og spørgeskemaer

Her kan man netop være «provokerende, men ærlig»: I Europa findes der indikatorer for risikoadfærd efter køn, men de er ofte baseret på spørgeskemaer (ESRA) og ikke på en ensartet EU-dækkende statistik over bøder.

Ifølge en SPI-rapport fra European Road Safety Observatory (baseret på ESRA) er andelen, der oplyste, at de har kørt efter alkoholindtag inden for de seneste 30 dage, markant forskellig: 37% af mændene mod 13% af kvinderne. For kørsel «over den lovlige BAC-grænse» — 19% af mændene mod 9% af kvinderne.

«Lower shares of females (13%)… compared to 37% of males.»

Samme logik gælder for «hverdags»-overtrædelser: I rapporten om distraktion bag rattet indrømmer kvinder sjældnere end mænd håndholdte telefonsamtaler (27% vs 35%) og sms/tekstning (23% vs 28%) inden for de seneste 30 dage.

Og endelig træthed — den mindst «heroiske» faktor, men en af de farligste: I Europa indrømmer i gennemsnit 23% af førerne kørsel i kritisk søvnighed inden for de seneste 30 dage, og også her er kønsforskellen tydelig: 25% mænd mod 16% kvinder.

Hvad så med Ukraine? Der findes officielle tal for mængden af afgørelser (autofotokontrol/ikke-automatiske) og for «spiritus»-ulykker og protokoller, men i den åbne samlede statistik er der ingen opdeling i «m/k». Derfor er det umuligt at opstille en korrekt sammenligningsrække som «overtrædelser pr. 1000 førere efter køn» baseret på officielle ukrainske data — og det bør kaldes et problem med datakvalitet, ikke en «hemmelig sammensværgelse».

Videnskaben om forskelle i kørsel

Den videnskabelige litteratur bekræfter generelt det, mange ikke har lyst til at indrømme i en diskussion: Forskellen mellem mænd og kvinder i kørsel handler ikke om «evnen til at holde rattet», men om gennemsnitlige mønstre i risiko, eksponering og sociale roller. For eksempel viser oversigter og empiriske studier, at mænd (især unge) oftere udviser villighed til at køre for stærkt, overtræde regler og køre under påvirkning af alkohol/stoffer, mens kvinder i gennemsnit er mere regelorienterede.

Den vigtigste korrektion — er kørte kilometer. Et studie med «quasi-induced exposure» med Spanien (2014–2017) viste to vigtige ting på samme tid: Kvinder kan udgøre en stor andel blandt kørekortindehavere, men køre mærkbart mindre og sjældnere vælge risikofyldte forhold (nat, weekender, dårlig belysning). I konklusionerne bemærker forfatterne direkte, at kvinder med kørekort kører cirka «halvt så meget» som mænd (som en generalisering af deres eksponeringsestimater).

Samtidig anerkender selv officielle europæiske materialer: International statistik gør det ofte umuligt at teste hypotesen «mænd kommer oftere til skade blot fordi de kører mere», fordi kilometertal sjældent findes; men detaljerede nationale studier viser, at risikogabet for unge mænd består selv efter korrektion for kørte kilometer.

Der er også en ubehagelig (men vigtig) nuance: Nogle studier rapporterer, at kvinder kan have højere risiko for visse skader/indlæggelse ved trafikulykker, selv ved lavere samlet ulykkesrisiko — delvist på grund af biomekanik, kollisionstyper og design af sikkerhedssystemer, historisk orienteret mod en «gennemsnitsmand». Derfor betyder «risikerer mindre» ikke altid «lides mindre», hvis ulykken først er sket.

Stereotyper, BMW X5 G05 og et spørgsmål til læseren

Nu — lidt provokation uden at være uforskammet. I virkeligheden ser kampen om «hvem er den bedste bilist» ofte sådan ud: Den ene side appellerer til «det ligger i naturen», den anden — til «jeg er mor, jeg passer på». Ukrainske medier og lokale spørgeundersøgelser illustrerer det perfekt: I folks svar lyder både «mænd — er født til det», «kvinder er mere omhyggelige» og et sundt «50/50».

«Mænd — er fødte bilister…» / «Køn er ikke vigtigt: både den ene og den anden tager fejl.»

Stereotypen fungerer som en selvopfyldende profeti: Hvis man i årevis fortæller en person, at vedkommende er «dårligere bag rattet», vil personen tvivle længere, få erfaring senere eller undgå svære forhold — og bagefter bliver det brugt imod personen. Forskere i køn og trafiksikkerhed kobler direkte risikoadfærd på vejen til sociale forventninger om «maskulin» dristighed og nedvurdering af forsigtighed.

Og nu — noget konkret, som bilister elsker uanset køn: Hvis I diskuterer, hvem der parkerer en BMW X5 G05 bedst (især ved et indkøbscenter i myldretiden), så ligger svaret ofte ikke i «køn», men i den banale kombination af udsyn, erfaring, dimensioner og disciplin. Og ja, hvis jeres diskussioner ender med, at I «forbedrer udseendet» på bilen efter små uheld — findes der bodykits til denne karrosseri: se bodykits til BMW X5 G05.

Nedenfor — den lovede tabel. Den er både nyttig og lidt irriterende: For netop den viser, hvor vi har data, og hvor vi — bare «har lyst til at tro».

Så hvem er bedst? Hvis «bedst» = «løber mindre risiko og overtræder sjældnere», peger gennemsnitlige europæiske trends og videnskabelige oversigter vægtskålen mod kvinder. Hvis «bedst» = «har mere erfaring under svære forhold» — så er svaret oftere «den, der kører mest», og i mange lande er det oftere mænd. Men hvis «bedst» = «færre mennesker dør og kommer til skade» — så har den bedste bilist slet ikke et køn: Han/hun har vanen med at sænke farten, lade telefonen være og ikke sætte sig bag rattet efter alkohol.

Spørgsmål til dig: Hvornår vurderede du sidst ærligt din egen kørestil efter tre punkter — hastighed, telefon, træthed — og hvad er du klar til at ændre allerede i dag for at «vinde» ikke en diskussion, men livet?

Kilder

• Officiel statistik over trafikulykker og overtrædelser i Ukraine: Patruljepolitiet (oversigt for 2025, årsager, autofotokontrol, protokoller).
• Gennemgang af trafikulykker i Ukraine for 2024: materialer fra Indenrigsministeriet.
• EU: trafiksikkerhed og omkomne efter køn (Eurostat / Statistics Explained PDF).
• EU-demografi (antal kvinder og mænd): Eurostats interaktive publikation.
• EU: SPI-rapporter om kønsforskelle i alkohol, distraktion og træthed (baseret på ESRA).
• EU: metodiske forklaringer om kilometertal og databegrænsninger i internationale sammenligninger (European Road Safety Observatory, arkiv).
• Forskning om risiko/holdninger hos unge førere og køn: Cordellieri m.fl. (open access).
• Forskning om forskelle i eksponering (kilometertal/forhold): studie fra Spanien (open access, MDPI).
• Eksempler på stereotyper i medier/spørgeundersøgelser i Ukraine: materialer fra RBC-Ukraine og en lokal undersøgelse.
• Eksempel på et akademisk perspektiv på sammenhængen mellem stereotyper og risiko i trafikken (medieinterview med en forsker): Le Monde.